Ordbog: Kosmologi og fysik fra A til Å

Her finder du korte forklaringer på de begreber, der dukker op i artiklerne på Universer. Forklaringerne er forenklede – følg linkene for mere dybde.

A–D

Antistof – Partikler med samme masse som almindelige partikler, men modsat ladning (fx positronen, elektronens modstykke). Når stof og antistof mødes, omdannes de til energi. Hvorfor universet består af stof og ikke antistof, er uforklaret.

Astronomisk enhed (AU) – Den gennemsnitlige afstand mellem Jorden og Solen, ca. 150 millioner km.

Baggrundsstråling – Det svage mikrobølgeskær fra tiden, hvor universet var ca. 380.000 år gammelt. Se den kosmiske baggrundsstråling.

Begivenhedshorisont – Grænsen omkring et sort hul, hvorfra intet kan slippe ud. Se sorte huller.

Big Bang – Teorien om, at universet har udviklet sig fra en ekstremt varm og tæt tilstand for ca. 13,8 milliarder år siden. Se Big Bang forklaret.

Biosignatur – Et tegn, fx en gas i en atmosfære, der kan tyde på liv. Se liv i universet.

Bølgefunktion – Den matematiske beskrivelse af et kvantesystem, som angiver sandsynligheden for forskellige måleresultater.

Dobbeltspalteforsøget – Klassisk eksperiment, der viser, at partikler kan opføre sig som bølger.

E–H

Exoplanet – En planet, der kredser om en anden stjerne end Solen. Se exoplaneter.

Foton – En lyspartikel; den mindste "portion" elektromagnetisk stråling.

Galakse – Et system af stjerner, gas, støv og mørkt stof, holdt sammen af tyngdekraften. Mælkevejen indeholder anslået 100–400 milliarder stjerner.

Gravitationsbølge – En krusning i rumtiden, der udsendes, når tunge objekter accelererer. Første gang målt i 2015. Se gravitationsbølger.

Gravitationslinse – Når tyngdekraften fra en stor masse afbøjer lyset fra noget bagved og forstørrer eller forvrænger billedet.

Hawking-stråling – Den svage stråling, som sorte huller ifølge Stephen Hawking (1974) udsender på grund af kvanteeffekter.

Hubble-konstanten – Hvor hurtigt universet udvider sig i dag, typisk angivet i km/s pr. megaparsec. Målingerne ligger omkring 67–73 km/s/Mpc afhængigt af metoden.

I–M

Inflation – En hypotetisk fase med voldsom udvidelse en brøkdel af et sekund efter Big Bang. Se inflationsteorien.

Kelvin – Temperaturskala, der starter ved det absolutte nulpunkt (−273,15 °C). 0 °C er 273,15 K.

Kosmologisk konstant – En energi knyttet til selve det tomme rum; den simpleste forklaring på mørk energi.

Kvante – Den mindste mulige portion af en fysisk størrelse, fx energi. Se kvantefysik.

Lysår – Den afstand, lyset tilbagelægger på et år: ca. 9.460 milliarder km. Et lysår er en afstand, ikke en tid.

Megaparsec (Mpc) – En million parsec, ca. 3,26 millioner lysår.

Mørk energi – Den ukendte årsag til, at universets udvidelse accelererer. Ca. 68 % af universets energiindhold. Se mørkt stof og mørk energi.

Mørkt stof – Usynligt stof, der kun afsløres via sin tyngdekraft. Ca. 27 % af universets energiindhold.

Multivers – Idéen om, at vores univers er ét blandt mange. Se multivers-idéen.

N–R

Neutronstjerne – Den ekstremt tætte rest af en eksploderet stjerne, typisk med mere masse end Solen samlet i en kugle på ca. 20 km i diameter.

Observerbare univers – Det område, hvorfra lys har nået os siden Big Bang; i dag ca. 46 milliarder lysår i radius på grund af udvidelsen.

Parsec – Astronomisk afstandsenhed, ca. 3,26 lysår.

Planck-længde – Ca. 1,6 × 10⁻³⁵ meter. Den skala, hvor kvanteeffekter i tyngdekraften forventes at blive vigtige.

Pulsar – En hurtigt roterende neutronstjerne, der udsender stråling i bundter, som fejer forbi Jorden som et fyrtårn.

Rødforskydning – Når lys strækkes til længere (rødere) bølgelængder, fx fordi kilden bevæger sig væk, eller fordi rummet er udvidet, mens lyset var undervejs. Astronomer bruger rødforskydningen (z) som mål for afstand og alder.

Rumtid – Einsteins sammenfletning af de tre rumdimensioner og tiden til ét firedimensionalt hele, som kan krummes af masse og energi.

S–Å

Sammenfiltring – Kvantefænomen, hvor to partikler deler en fælles tilstand, så målinger på dem hænger sammen uanset afstand.

Singularitet – Et punkt, hvor en teori forudsiger uendelige værdier, fx i centrum af et sort hul eller ved Big Bang. Opfattes som et tegn på, at teorien ikke slår til.

Sort hul – Et område, hvor tyngdekraften er så stærk, at intet kan slippe ud. Se sorte huller.

Strengteori – Teori, hvor elementarpartikler er små svingende strenge; et bud på at forene kvantefysik og tyngdekraft. Se hvad er strengteori?

Supernova – En eksploderende stjerne, der i en kort periode kan lyse lige så kraftigt som en hel galakse.

Transit – Når en planet passerer ind foran sin stjerne set fra Jorden. Den vigtigste metode til at finde exoplaneter.

Varmedød – Det mest sandsynlige scenarie for universets endeligt: et koldt, mørkt og næsten tomt univers. Se universets fremtid.