UniverserUniverset forklaret på dansk

Forside Artikler Kosmologi

Mørkt stof og mørk energi: De 95 procent af universet, vi ikke kan se

Almindeligt stof udgør kun omkring 5 procent af universet. Resten er mørkt stof og mørk energi. Her er beviserne, kandidaterne og de nyeste målinger.

· opdateret · 3 min. læsning

Alt, hvad vi kan se og røre – stjerner, planeter, gas, støv og os selv – udgør kun omkring 5 procent af universets samlede energiindhold. Ifølge den gængse kosmologiske model består resten af cirka 27 procent mørkt stof og 68 procent mørk energi. Navnene lyder ens, men der er tale om to helt forskellige fænomener – og ingen ved endnu, hvad nogen af dem er.

Mørkt stof: Usynlig masse, der holder sammen

Mørkt stof er stof, der påvirker omgivelserne med sin tyngdekraft, men som hverken udsender, absorberer eller reflekterer lys i nævneværdig grad. Vi "ser" det kun gennem dets træk i andre ting.

Beviserne

  • Galaksehobe: I 1930'erne bemærkede den schweizisk-amerikanske astronom Fritz Zwicky, at galakserne i Coma-hoben bevægede sig så hurtigt, at hoben burde flyve fra hinanden, hvis der kun var det synlige stof.
  • Rotationskurver: I 1970'erne viste bl.a. Vera Rubin og Kent Ford, at stjerner i galaksers yderkanter kredser lige så hurtigt som dem tættere på centrum. Uden ekstra usynlig masse burde de yderste stjerner bevæge sig langsommere – ligesom de ydre planeter i solsystemet.
  • Gravitationslinser: Masse krummer rummet og afbøjer lys. Ved at måle, hvordan baggrundsgalakser forvrænges, kan astronomer kortlægge, hvor massen sidder – og den passer ikke med det synlige stof.
  • Bullet Cluster: To galaksehobe, der er stødt sammen. Den varme gas er bremset op i midten, mens hovedparten af massen ifølge linsemålinger er fortsat videre. Det er svært at forklare uden mørkt stof.
  • Baggrundsstrålingen: Mønstret i den kosmiske baggrundsstråling kræver en bestemt mængde stof, der ikke vekselvirker med lys.

Hvad kan det være?

Mørkt stof er næppe bare mørke stjerner, sorte huller eller gas – målinger udelukker, at det er almindeligt stof i stor mængde. Blandt kandidaterne er:

  • WIMP'er – hypotetiske tunge partikler, der kun vekselvirker svagt. Store detektorer under jorden har ledt i årtier uden et sikkert fund.
  • Aksioner – meget lette hypotetiske partikler, som også kunne løse et andet problem i partikelfysikken.
  • Sterile neutrinoer og andre eksotiske partikler.

Et alternativ er, at tyngdeloven selv skal ændres på store afstande (fx teorien MOND). Den kan forklare galaksers rotation godt, men har svært ved at forklare galaksehobe og baggrundsstrålingen.

Mørk energi: Noget, der får udvidelsen til at accelerere

Mørk energi er endnu mere gådefuld. I 1998 opdagede to uafhængige forskerhold, at fjerne supernovaer af en bestemt type (type Ia) var svagere, end de burde være. Konklusionen var, at universets udvidelse ikke bremser op, som man havde ventet, men tværtimod accelererer. Saul Perlmutter, Brian Schmidt og Adam Riess fik Nobelprisen i fysik i 2011 for opdagelsen.

Den kosmologiske konstant

Den enkleste forklaring er en energi, der er knyttet til selve det tomme rum – en kosmologisk konstant. Einstein indførte faktisk en sådan konstant i 1917 for at få et statisk univers, men droppede den, da udvidelsen blev opdaget. Nu er den tilbage, men med en anden rolle.

Problemet er, at kvantefysikken forudsiger en energi i det tomme rum, der er absurd mange størrelsesordener større end den målte. Uoverensstemmelsen kaldes ofte det største misforhold mellem teori og observation i fysikken.

Ændrer mørk energi sig over tid?

Projektet DESI (Dark Energy Spectroscopic Instrument) kortlægger millioner af galakser for at måle udvidelseshistorien præcist. Resultater offentliggjort i 2024 og 2025 antyder, at mørk energi måske er blevet svagere med tiden. Det ville være en stor nyhed, fordi en kosmologisk konstant per definition ikke ændrer sig. Men den statistiske sikkerhed når endnu ikke den grænse, fysikere normalt kræver for at kalde noget en opdagelse, så det er for tidligt at konkludere.

Sammenligning i korte træk

Mørkt stof Mørk energi
Andel af universet ca. 27 % ca. 68 %
Virkning Trækker sammen (tyngdekraft) Får udvidelsen til at accelerere
Fordeling Klumper sig om galakser og hobe Næsten jævnt fordelt overalt
Opdaget/foreslået 1930'erne, bekræftet 1970'erne 1998
Bedste bud Ukendt partikel Kosmologisk konstant – eller noget dynamisk

Hvorfor det er vigtigt

Mørkt stof var nødvendigt for, at galakser overhovedet kunne dannes så hurtigt, som de gjorde. Mørk energi bestemmer, hvordan universet ender – læs mere i universets fremtid. Begge er tegn på, at vores fysik er ufuldstændig. Rumteleskoper som ESA's Euclid og kommende observatorier skal kortlægge milliarder af galakser for at komme nærmere et svar.

Vil du vide mere om, hvordan universet udvider sig, så læs om Big Bang og vores side om kosmologi.

Læs også