Et vendepunkt for Terma

Dansk firma sigter på at vinde en større andel af det amerikanske rummarked

Joris Janssen Lok

Danmarks førende luftfarts- og forsvarsfirma, Terma, forudser en større andel af det amerikanske systemmarked som resultat af en nylig ændring af danske regler for forsvarsudligninger.

       Ændringen, som er godkendt af den danske myndighed for initiativ og konstruktion i februar, betyder, at rumrelaterede kontrakter nu gælder som direkte udligning af forsvarsanskaffelser af det skandinaviske land.

       I forbindelse hermed mødtes funktionærer fra Terma og andre danske luftfartsfirmaer den 3. marts for at diskutere en samlet strategi for at vinde mere amerikansk forsvarsraketarbejde. Ifølge senior repræsentanter tilstede på mødet har Danmark et særligt forhold til U.S.A. om raketforsvar på grund af, at man tillader amerikanske radarstationer på Grønlands territorium. Imidlertid har dette ikke resulteret i, at danske firmaer har vundet "meningsfuld adgang" til amerikanske raketforsvarsforretninger.

       "Vi sigter på at forbedre dette. Generelt er det amerikanske rummarked otte gange større end europas, hvorfor vi ønsker at styrke vores stilling der," siger Carsten Jorgensen, senior vice president for Terma's rumdivision.

       Med aktiviteter i Tyskland, Nederlandene og U.S.A. såvel som hjemme er Terma's rumdivision langt den største i Danmark, siger Jorgensen.

       Han bemærker, at gennem Terma North America Inc., som blev dannet i 2004, har afdelingen nu en indenlands afdeling "der er godkendt til at byde på ethvert amerikansk program." Den amerikanske U.S. Air Force Maj. Gen. (ret.) Larry Hungerford, som tidligere har været beskæftiget med militære rumprogrammer, blev nyligt tilføjet direktionen. Terma North America er placeret i Arlington, Va., og Warner Robins, Ga., og leder efter andre muligheder for at etablere sig måske nær amerikanske Defence Agency aktiviteter i Colorado Springs. Terma overvejer også at flytte nogle rumproduktionsaktiviteter til en amerikansk baseret partner.

       Termas involvering i de danske Ørsted og internationale SAC-C letvægtssatellit programmer fra 1990'erne gav grundlaget for nogle af nutidens nøgleprogrammer, inkluderende HE-5AS stjernekamerasystemet og autonome maksimal-kraft-punkt-sporing strømforsyninger. Stjernekameraet er en kombination af præcis optik og intelligent software, som kræves for at sikre korrekt detektering af rumfartøjets position.

       Stjernekameraet gennemgik U.S. Foreign Comparative Testing i 2002 og er blevet opsendt på adskillige europæiske og amerikanske rumfartøjer, inkluderende U.S. Air Force Research Laboratory's TacSat 2 (i december 2006) og samlede Defence Advanced Research Projects Agency/Air Force/Navy MiTEx (Micro-satellite Technology Experiment)(i juni 2006). Den er også bestilt til et U.S. Missile Defence Agency program, siger Jorgensen.

       Terma's strømforsyningsteknologi udstyrer European Space Agency (ESA) Mars Express (opsendt i juni 2003), Rosetta (sendt i kredsløb i marts 2004) og Venus Express (sendt ud i rummet i november 2005). Teknologien er også valgt til at udstyre det europæiske Galileo globale positionssystems satelliter. I U.S.A. foreslår Terma stjernekamera og strømforsyningsløsninger til tre nye programmer, siger Jorgensen.

       Et andet nøgleforretningsområde for Terma er software, hvor de seneste produkter er mission control og satellit checkout systemer baseret på SCOS-2000, en ESA financieret softwarekerne, som Terma har licens til. SCOS-2000 mission control software blev valgt af Canada's MacDonald Dettwiler for RadarSat 2 (opsendt i december 2007). Softwarekernen blev også valgt til den europæiske Herschel/Planck videnskabsmission, som også bruger Terma's rumfartøjskontrol software. Den planlægges i øjeblikket opsendt i oktober 2008.

       Endvidere er Terma del af et Logica-ledet konsortium, der udvikler kontrolsystemet, baseret på SCOS-2000, til Galileo rumfartøjet. Det meste af dette skal leveres tidligt i 2009, siger Jorgensen.

       Satellit checkout softwaren til Galileo blev sammensat alene af Terma og leveret til Thales Alenia i Rom i midten af februar, siger han. Thales Alenia vil samle de første fire Galileo satelliter senere i år, forklarer han.

Terma leverer kontrol software til den europæiske robotarm, som skal samle den russiske sektion af den Internationale Rumstation (ISS), hvilket i øjeblikket er planlagt til 2010-11.

Et andet vigtigt program for det danske firma er Autonomous Transfer Vehicle (ATV), det ubemandede ISS forsyningsfartøj, der blev opsendt første gang den 9. marts 2008 fra Kourou, Fransk Guiana.

       "ATV flyvning og dokning med ISS kontrolleres fra centre i Europa, Rusland og U.S.A.," noterer Jorgensen. "Terma er del af et Astrium Space Transportation-ledet konsortium, der har bygget en simulator, placeret ved (det franske rumagentur) CNES i Toulouse, for at træne operatørholdene."

       Terma's største rumprojekt er ESA's 30 millioner Euro atmosfære-rum vekselvirkningsmonitor (ASIM), et 300 kg. instrument, der skal installeres på Europas Colombus laboratoriemodul, der fornylig blev tilføjet ISS.

Fra Aviation Week and Space Technology, 17. Marts 2008, side 78.

20. juli, 2010. 

Herschel viser stjerners vuggestuer

Herschel/Planck: Et kosmisk drømmehold

Index