AFBRYDELSER I STOFFETS TÆTHED kan fremkomme fra vedvarende deformationer af omgivelserne under tyngdemæssig kollaps. I hver ramme i denne skematiske rækkefølge repræsenterer den nederste flade to retninger i rummet; for enkelhedens skyld tages kun partiklernes bevægelse i fladen, parallelt med x aksen, i betragtning. Partiklerne bevæger sig mod en central akse i fladen; hver pils længde viser en partikels hastighed på positionen svarende til pilens hale (a,b). En flade af partikler, der bevæger sig til højre (farvede pile), krydser den centrale akse uden at kollidere med partiklerne, der bevæger sig til venstre (sorte pile). Bevægelserne danner to afbrydelser i omgivelsernes tæthed, en på hver side af den centrale akse (c). I næsten enhver virkelig kollaps er bevægelserne af de to flader af partikler ikke eksakt symmetriske og de to afbrydelser ender i en spids (d). De samme tæthedsfordelinger kan forstås som et særligt tilfælde af et mere alment fænomen beskrevet af den gren af matematik, der kaldes katastrofeteori. Hvis partiklernes bevægelser plottes i et faserum, dvs., i et tredimensionalt rum, hvor den lodrette akse repræsenterer hastigheden i en retning parallelt med x aksen, repræsenteres vekselvirkningen mellem de to flader af partikler af en forvrænget eller bølgende overflade (den øverste flade i hver ramme). Partiklernes tæthed i ethvert punkt gives så af ”skyggen”, der kastes af den deforme overflade på den oprindelige x-y flade.