Er Jorden allerede blevet besøgt?

Carl Sagan*

Langt den billigste måde at kommunikere med Jorden på, hvis man er repræsentant for en avanceret udenjordisk civilisation, er med radio. En enkelt stump radio information, der er sendt flyvende gennem rummet til Jorden, ville koste langt mindre end en penny. En radioeftersøgning efter udenjordisk intelligens forekommer derfor at være et meget fornuftigt sted at begynde. Men burde vi ikke undersøge andre muligheder, der er nærmere hjemmet? Ville vi ikke se dumme ud, hvis vi gjorde os store anstrengelser for at lytte efter radiosignaler eller søgte efter liv på Mars, hvis der hele tiden var vidnesbyrd her på Jorden om udenjordisk liv?
    Der er to hypoteser af denne slags, som har vundet tilslutning i den populære litteratur. Den første postulerer, at Jorden i dag besøges af rumfartøjer fra andre verdener - dette er den udenjordiske flyvende tallerken eller uidentificerede flyvende genstand (UFO) hypotese. Den anden postulerer også, at Jorden er blevet besøgt af sådanne rumfartøjer, men i fortiden, før den nedskrevne historie.
    Den udenjordiske hypotese om UFO oprindelser er et komplekst emne, som kraftigt afhænger af vidners pålidelighed. En omfattende diskussion af dette problem er fornylig blevet offentliggjort i UFO's: A Scientific Debate (Carl Sagan og Thornton Page, redaktører, Ithaca, N.Y. Cornell University Press, 1972), i hvilken alle sider af emnet er blevet luftet. Mit eget synspunkt er, at der ikke er nogen tilfælde, som samtidigt er meget pålidelige (rapporteret uafhængigt af et stort antal vidner) og meget eksotiske (ikke forklarlige ved hjælp af fornuftigt postulerede fænomener - som at et mærkeligt bevægeligt lys kunne være en søgelanterne fra et vejrfly eller en militær optankningsoperation). Der er ingen pålideligt rapporterede tilfælde af mærkelige maskiner der lander og starter, for eksempel.
    Der er en anden indgangsvinkel til den udenjordiske hypotese om UFO oprindelser. Denne bedømmelse afhænger af et stort antal faktorer, som vi ved lidt om og nogle få, om hvilke vi slet ingenting ved. Jeg vil lave et groft numerisk estimat af sandsynligheden for, at vi ofte besøges af udenjordiske skabninger.
    Der er en del hypoteser, der kan undersøges på en sådan måde. Lad mig give et enkelt eksempel: Overvej julemandshypotesen, der siger, at i en periode på otte timer eller der omkring på den 24-25 december hvert år, besøger en alf i overstørrelse et hundrede millioner hjem i de Forenede Stater. Dette er en interessant, bredt diskuteret hypotese. Den indebærer stærke følelser og man siger, at den i det mindste ikke gør nogen skade.
    Vi kan gøre nogle beregninger. Antag at den alf, det drejer sig om, bruger et sekund pr. hus. Det er ikke helt det sædvanlige billede - "Ho, Ho, Ho," og så videre - men lad os forestille os, at han er frygtelig effektiv og meget hurtig. Det ville forklare, hvorfor ingen ser ham ret meget - trods alt kun et sekund pr. hus. Med et hundrede millioner huse skal han bruge tre år blot for at fylde sokkerne. Jeg har antaget, at han slet ikke bruger nogen tid til at gå fra hus til hus. Selv med relativistiske rensdyr er tiden brugt i hundrede millioner huse tre år og ikke otte timer. Dette er et eksempel på hypotese test uafhængigt af mekanismer i rensdyrpopulationen eller alfers oprindelse. Vi undersøger selve hypotesen og gør meget ligefremme antagelser og udleder et resultat, som ikke er konsistent med hypotesen med mange størrelsesordener. Vi ville så foreslå, at hypotesen er uholdbar.
    Vi kan udføre en lignende undersøgelse, men med større usikkerhed, af den udenjordiske hypotese, der siger, at en stort del af UFO'er, der ses på planeten Jorden, er rumfartøjer fra planeter omkring andre stjerner. Rapporternes omfang har, i det mindste i de seneste år, været adskillige om dagen. Jeg vil ikke gøre den antagelse. Jeg vil gøre den meget mere konservative antagelse, at en sådan rapport pr. år svarer til et sandt interstellart besøg. Lad os se hvad dette betyder.
    Vi er nødt til at få nogen føling med antallet, N, af eksisterende tekniske civilisationer i galaksen - dvs. civilisationer, som er vidt fremskredne i forhold til vor egen, civilisationer der er i stand til, ligemeget med hvilke midler, at udføre interstellar flyvning. (Selv om måderne er vanskelige, indgår de ikke i denne diskussion, ligesom rensdyr transport mekanismer ikke påvirker vor diskussion af julemandshypotesen.)
    Der er blevet gjort et forsøg på udtrykkeligt at specificere de faktorer, der indgår en bestemmelse af antallet af sådanne tekniske civilisationer i galaksen. Jeg vil ikke her gennemgå, hvilke tal der er blevet tildelt de forskellige involverede mængder - det er en multiplikation af mange sandsynligheder og sandsynligheden for at vi kan lave en god bedømmelse falder, efterhånden som vi gennemgår listen. N afhænger først af middelhastigheden, med hvilken stjerner dannes i galaksen, et antal der er nogenlunde velkendt. Det afhænger af antallet af stjerner, der har planeter, hvilket er dårligere kendt, men der findes nogle data om det. Det afhænger af brøkdelen af planeter, der er så passende placeret med hensyn til deres stjerne, at miljøet er passende for livets oprindelse. Det afhænger af den brøkdel af sådanne ellers passende planeter, på hvilke oprindelsen af liv faktisk forekommer. Det afhænger af den brøkdel af disse planeter, på hvilke livet opstår, at en intelligent form kommer til live, efter livet er opstået. Det afhænger af den brøkdel af disse planeter, på hvilke en intelligent livsform er opstået, der udvikler en teknisk civilisation, der er væsentlig fremskredet i forhold til vor egen. Og det afhænger af middellevetiden for en sådan teknisk civilisation.
    Det er klart, at vi hurtigt løber tør for eksempler, som vi går længere og længere. Vi har mange stjerner men kun et eksempel på livets oprindelse og kun et meget begrænset antal - nogle ville sige kun et - af tilfælde af udviklingen af intelligente skabninger og tekniske civilisationer på denne planet. Og vi har ingen tilfælde overhovedet til at gøre en bedømmelse af en teknisk civilisations middellevetid. Ikke desto mindre har nogle af os været optaget af at gøre vore bedste estimater af disse antal og kommet med en værdi for N. Resultatet der fremkommer er, at N groft er lig med en tiendedel af middellevetiden for en teknisk civilisation i år.
    Hvis vi indsætter et antal som 10 millioner (10⁷) år for middellevetiden af en avanceret teknisk civilisation, kommer vi ud med et antal af sådanne tekniske civilisationer i galaksen på omkring en million (10⁶) - dvs. en million andre stjerner med planeter, på hvilke der i dag er avancerede civilisationer. Dette er en temmelig vanskelig beregning at gøre nøjagtigt. Valget af 10 millioner år for middellevetiden af en teknisk civilisation er temmelig optimistisk. Men lad os tage disse optimistiske antal og se hvor de fører os hen.
    Lad os antage, at hver af denne million tekniske civilisationer udsender Q interstellare rumfartøjer om året, så 10⁶Q interstellare fartøjer udsendes om året. Lad os antage, at der kun laves en kontakt pr. rejse. I den stabile situation er der noget i retning af 10⁶Q ankomster et eller andet sted pr. år. Nu er der sikkert noget i retning af 10¹⁰ interessante steder i galaksen at besøge (vi har adskillige gange 10¹¹ stjerner) og derfor et middeltal på 1/10⁴ = 10^-4 ankomster på et givet interessant sted (lad os sige en planet) pr. år. Så hvis kun en UFO skulle besøge Jorden hvert år, kan vi beregne, hvilken middel udsendelsesrate der kræves på hver af denne million verdener. Antallet viser sig at være ti tusinde afsendelser pr. år pr. civilisation og ti milliarder udsendelser i galaksen pr. år. Dette forekommer overdrevet. Selv om vi forestiller os en civilisation, som er meget mere avanceret end vores, er udsendelse af titusinde sådanne fartøjer for at bare et kan vise sig her måske at bede om for meget. Og hvis vi var mere pessimistiske om en avanceret livsforms levetid, ville vi kræve en forholdsmæssig større udsendelsesrate. Men når levetiden falder, falder sandsynligheden for at en civilisation ville udvikle interstellar rejse også.
    Der er en relateret pointe, som er gjort af den amerikanske fysiker Hong Yee Chiu; han bruger mere end en UFO ankomst til Jorden pr. år, men hans argument følger de samme linier, som jeg lige har fremlagt. Han beregner den totale masse af metaller involveret i alle disse rumfartøjer i løbet af galaksens historie. Fartøjet skal have en vis størrelse - det bør f.eks. være større end Apollo kapslen - og vi kan beregne, hvor meget metal der kræves. Det viser sig, at den totale masse af en halv million stjerner skal behandles og alle deres metaller udvindes. Eller hvis vi udstrækker argumentet og antager, at kun de ydre få hundrede kilometer eller der omkring af stjernerne som Solen kan drives som miner af avancerede teknologier (længere inde er der for varmt), finder vi, at to milliarder sådanne stjerner skal behandles, eller omkring 1 procent af stjernerne i galaksen. Det lyder også usandsynligt.
    Nu kan man sige, "Godt, det er en meget snæversynet indfaldsvinkel; måske har de plastic rumskibe." Ja, jeg antager, at det er muligt. Men plastic'en skal komme et sted fra og plastic versus metaller ændrer konklusionerne meget lidt. Denne beregning giver nogen føling med opgavens størrelse, når vi bliver bedt om at tro, at der er rutinemæssige og hyppige interstellare besøg på vor planet.
    Hvad med mulige modargumenter? For eksempel kunne man argumentere for, at vi er genstand for særlig opmærksomhed - vi har lige udviklet alle slags tegn på civilisation og høj intelligens som kernevåben og måske er vi derfor af særlig interesse for interstellare antropologer. Måske. Men vi har først signaleret tilstedeværelsen af vor tekniske civilisation i de sidste få årtier. Nyheden kan kun være nogle gange 10 lysår fra os. Alle verdens antropologer samles heller ikke om Andaman øerne fordi fiskenettet lige er blevet opfundet der. Der er nogle få fiskenetspecialister og nogle få Andaman specialister og disse fyre siger, "Godt der foregår noget fantastisk på Andaman øerne. Jeg er nødt til at tilbringe et år der, for hvis jeg ikke tager afsted nu vil jeg gå glip af det." Men porcelænseksperterne og specialisterne i Australske aboriginaler pakker ikke deres rygsække og tager til det Indiske Ocean.
    At forestille sig, at der er noget absolut fascinerende ved det, der sker lige her, er præcist modsat ideen om, at der er mange civilisationer til stede. For hvis det sidste er sandt, må udviklingen af vor slags civilisation være temmelig almindelig. Og hvis vi ikke er temmelig almindelige, så vil der ikke være mange civilisationer, som er tilstrækkeligt avancerede til at sende besøgende.
    Er det alligevel ikke muligt, at den anden UFO hypotese er sand - at et udenjordisk rumfartøj i historisk eller tidlig præhistorisk tid landede på Jorden? Der er bestemt ikke nogen måde, hvorpå vi kan udelukke en sådan mulighed. Hvordan kunne vi bevise det?
    Der er for nylig blevet skrevet et antal bøger for at demonstrere et sådant besøg. Der er to slags argumenter, legender og artefakter. Jeg bragte dette emne på bane i bogen Intelligent Life in the Universe, skrevet med den sovjetiske astrofysiker I.S. Shklovskii og udgivet i 1966. Jeg undersøgte en typisk legende, som antydede kontakt mellem vore forfædre og en tilsyneladende repræsentant for et overlegent samfund. Legenden, som er taget fra den tidligste sumeriske mytologi, er vigtig, fordi Sumererne er de direkte kulturelle forgængere for vor egen civilisation. Et overlegent væsen skulle have lært Sumererne matematik, astronomi, landbrug, social og politisk organisation og skrevet sprog - alle de nødvendige kunster til at gøre overgangen fra et jæger-samler samfund til den første civilisation.
    Men så provokerende som denne og lignende legender var, konkluderede jeg, at det var umuligt at demonstrere udenjordisk kontakt ud fra sådanne legender. Der er plausible alternative forklaringer. Vi kan forstå, hvorfor præster kunne lave myter om overlegne skabninger, som bebor himlen og giver retningslinier til menneskelige skabninger om, hvordan de skal ordne deres forretninger. Blandt andre "fordele" tillader sådanne legender præsterne at kontrollere folket.
    Der er kun en kategori af legende, der ville være overbevisende: Når der i legenden indeholdes information, som ikke på nogen måde kunne være blevet frembragt af den civilisation, der skabte legenden - hvis, f.eks., et tal, som blev sendt fra for tusinder af år siden som helligt, viser sig at være kernens finstrukturkonstant. Dette ville være et tilfælde, der var betragtelig opmærksomhed værd.
    En vis klasse artefakt ville også være overbevisende. Hvis en teknologisk artefakt blev videregivet fra en gammel civilisation - en artefakt som er langt hinsides de teknologiske muligheder hos oprindelsescivilisationen - ville vi have et interessant tilfælde af udenjordisk besøg. Et eksempel ville være et illustreret manuskript, reddet fra et Irsk kloster, der indeholder det elektroniske kredsløbsdiagram til et superheterodyn radiomodtager. Man skulle være meget omhyggelig med at fastslå oprindelsen til denne artefakt, lige som kunstsamlere er forsigtige med en nyligt opdaget Raphael. Vi ville være sikre på, at ingen moderne Irsk gavtyv var kilden til kredsløbsdiagrammet.
    Med min bedste viden er der ingen sådanne legender og ingen sådanne artefakter. Alle de gamle artefakter, der føres frem, f.eks. af Erik von Danniken i hans bog Chariots of the Gods, har en variation af plausible, alternative forklaringer. Repræsentationer af skabninger med store forlængede hoveder, som siges at ligne rumhjelme, kunne lige så godt være uelegante kunstige gengivelser, afbildninger af ceremonielle hovedmasker eller udtryk for udbrud af vand i hovedet. Faktisk er forventningen om at udenjordiske astronauter ville se ud nøjagtig som amerikanske eller sovjetiske astronauter, lige ned til deres rumdragter og øjne, sandsynligvis mindre troværdig end selve ideen om besøg. På samme måde er ideen, udtrykt af von Danniken og andre, at gamle astronauter oprettede flyvepladser, anvendte raketter og eksploderede kernevåben på Jorden ekstremt utroværdig, fordi vi selv har udviklet lige netop den teknologi. En besøgende fra rummet vil ikke være så tæt på os i tid. Det er som om, hvis vi opfandt en sådan ide i 1870, at vi konkluderede at udenjordiske bruger varmluftballoner til rumforskning. Langt fra at være for vovede er sådanne ideer kedelige i deres mangel på opfindsomhed. De fleste populære beretninger om påstået kontakt med udenjordiske er slående chauvinistiske.
    En amerikansk forfatter ved navn Richard Shaver hævder at almindelige klipper, skåret i fine skiver, indeholder et sæt af fotografier, der er efterladt af en gammel civilisation, som kan køres som en film. Bare saml en klippe op og skær den fint, siger han.
    På den store højslette i Nasca i Peru er der et sæt enorme geometriske figurer. De er temmelig vanskelige at skelne, når man står blandt dem, men temmelig tydelige fra luften. Det er let at se, hvordan en tidlig menneskelig civilisation kunne have lavet sådanne figurer. Men hvorfor, spørger man, skulle sådanne konstruktioner laves undtaget til eller af en udenjordisk civilisation? Hvis folk tror på eksistensen af guder i himlen, er det ikke anstrengt troværdighed at forestille sig dem at lave budskaber til at kommunikere med disse guder. Markeringerne kan være en slags kollektiv, grafisk bøn. Men de demonstrerer ikke nødvendigvis virkeligheden af den modtager af bønnen, som man havde i sinde.
    Der er andre tilfælde, der ved første øjekast forekommer at være temmelig overbevisende, som f.eks. en perfekt forarbejdet stålterning, som siges at befinde sig i Salzburg Museum og siges at være blevet bjerget fra geologiske lag, der er millioner af år gamle, eller modtagelsen af fjernsynssignaler fra en TV station der har været lukket i tre år. Disse tilfælde er næsten sikkert en spøg.
    Der findes ligeså provokerende arkæologiske omstændigheder, som skribenterne af sådanne sensationelle bøger på en eller anden måde er gået glip af. For eksempel er der i frisen af de store Aztec pyramider i San Juan Teotihuacan, uden for Mexico City en gentagen figur, beskrevet som en regngud, men som for alt i verden ser ud som et firehjuls amfibiefartøj med fire forlygter. Jeg tror ikke et øjeblik at sådanne amfibiefartøjer var oprindelig hjemmehørende i Aztekernes tidsalder - blandt andre grunde, fordi de er for tæt på, hvad vi har i dag, snarere end at være fjernt fra det.
    Disse artefakter er faktisk psykologiske projektive prøver. Folk kan i dem se, hvad de ønsker. Der er intet, der forhindrer enhver i at se tegn på tidligere udenjordiske besøg overalt. Men for en person med selv et mildt skeptisk sind, er vidnesbyrdene ikke overbevisende. Fordi betydningen af en sådan opdagelse ville være så enorm, må vi anvende de mest kritiske fornuftsslutninger og de mest skeptiske indstillinger, når vi beskæftiger os med sådanne data. Data passerer ikke sådanne afprøvninger. At reflektere over vægmalerier med dette formål eller at lede efter UFO'er, forbliver en ikke profitabel investering af jordisk intelligens - hvis vi virkelig er interesseret i eftersøgningen af udenjordisk intelligens.

Fra The Cosmic Connection: An Extraterrestrial Perspective, 1973. Carl Sagan og Jerome Agel.

22. januar, 2003.

Index