Skabelse i silicium

Skønt den traditionelle måde at afprøve teorier om skabelse på involverer blanding af virkelige kemikalier i virkelige reagensglas, prøver et antal forskere at genskabe skabelsen i en computer. Stuart A. Kauffman, en biolog der rejser i pendulfart mellem University of Pennsylvania og Santa Fe Institute i New Mexico, er pioner i denne ”kunstigt liv” indfaldsvinkel.

Kauffman har længe haft mistanke om, at livets oprindelse kan afhænge af et grundlæggende princip, der forårsager, at orden dukker frem fra tilsyneladende tilfældige, håbløst komplicerede kemiske vekselvirkninger. For at afprøve denne teori har han og hans kolleger på Santa Fe Institute udført computersimuleringer af vekselvirkninger mellem sæt af polymerer med omfattende katalytisk aktivitet.

I en forenklet repræsentation af en simulering udløser enkle monomerer (firkanterne) med nogen katalytisk evne (hvide pile) en kaskade af kemiske reaktioner (sorte linier og gule cirkler) mellem polymerer (grønne cirkler), som så katalyserer endnu flere reaktioner.

Ifølge Kauffman demonstrerer simuleringerne, at et system, der forsynes med et tilstrækkeligt antal sådanne polymerer, vil gennemgå en ”faseovergang”, der får det til at blive ”auto-katalytisk”. Dvs., at systemet spontant vil begynde at frembringe polymerer af stadigt stigende kompleksitet og katalytisk evne.

Kauffman siger, at han er absolut overbevist om, at en proces som denne – snarere end den tilfældige dannelse af en enkelt type molekyle med evnen til at udvikle sig – førte til livet. Spurgt om han har nogen reagensglas resultater til at bakke hans computersimuleringer op, svarer Kauffman:” Ingen har gjort dette i gryder, men jeg er sikker på, at jeg har ret.”

Reagensglas traditionalister spotter. ”At køre ligninger gennem en computer udgør ikke et eksperiment,” snøfter Stanley L. Miller fra University of California at San Diego. Gerald Joyce fra Research Institute of Scripps Clinic, en anden reagensglas type, er også skeptisk. Men han peger på, at forskning i kunstig intelligens – som der engang blev rynket på næsen ad af mere konventionelle studerende af den menneskelige hjerne – er begyndt at give vigtige bidrag til neurobiologi. ”Hvis kunstigt liv en dag kan gøre det for livets oprindelse,” siger Joyce, ”ville det være fantastisk.”

Tilbage til artiklen