|
Hvorfor information ikke kan være grundlag for virkelighed
John Horgan
Er alting information? Denne fristende ide driver den spritnye bog The Information af James Gleick (Pantheon 2011), som jeg lige anmeldte begejstret i The Wall Street Journal. Gleicks bog er, blandt andre ting, en dybdegående biografi om informationsteori, som Bell Labs matematikeren Claude Shannon opfandt i 1948 for at give rammerne til at forbedre kommunikationers effektivitet.
Et voksende antal forskere, skriver Gleick, er begyndt at spekulere på om information "måske er primær: mere fundamental end selve stoffet." Denne ide har inspireret andre nylige bøger, inkluderende Programming the Universe af Seth Lloyd (Vintage 2007), Decoding the Universe af Charles Seife (Penguin 2007), Decoding Reality af Vlatko Vedral (Oxford 2010) og Information and the Nature of Reality, en samling essays redigeret af Paul Davies (Cambridge 2010). Men alting-er-information memet overtræder almindelig sund fornuft.
Det var ikke nemt for mig at nå til denne konklusion, fordi memet blev udtænkt af en af mine alle tiders favoritforskere, fysiker-poeten John Wheeler, som døde for tre år siden. I 1980'erne begyndte Wheeler at udpege dybe genklange mellem kvantemekanik og informationsteori. En elektron, pegede Wheeler på, opfører sig som en partikel eller en bølge afhængigt af, hvordan vi spørger den. På samme måde postulerer informationsteorien, at alle budskaber kan reduceres til en rækkefølge af "binære enheder," eller bits, som er svar på ja eller nej spørgsmål.
Wheeler foreslog, at fysik skulle omformuleres ved hjælp af informationsteori, en ide han opsummerede i et koan-lignende udtryk: "den fra bit." I et skrift, som han leverede på Santa Fe Institute i 1989, postulerede han, at "enhver den -- hver partikel, ethvert kraftfelt, endda selve rumtidskontinuet -- udleder sin funktion, sin mening, selve eksistensen -- selv i nogen sammenhænge indirekte -- fra det apparat fremkaldte svar på ja eller nej spørgsmål, binære valg, bits.
Wheeler forklarede mig engang denne ide ved at sammenligne en forsker med en der spillede "overraskelses versionen" af det gamle spil 20 spørgsmål. I denne variant forlader Gætteren rummet, mens resten af gruppen - eller det tror den udelukkede person - bliver enige om en eller anden person, sted eller ting. Gætteren kommer så ind i rummet igen og prøver at gætte gruppens hemmelighed med en serie spørgsmål, der kun kan besvares med ja eller nej.
Men gruppen har besluttet at spille et trick på Gætteren. Den første person, der bliver udspurgt, vil kun tænke på noget efter Gætteren stiller sit spørgsmål. Hver efterfølgende person vil gøre det samme og sikre sig at hans eller hendes svar er i overensstemmelse med alle tidligere spørgsmål. "Ordet var ikke i rummet, da jeg kom ind, selvom jeg troede, det var," bemærkede Wheeler. På samme måde eksisterer den fysiske virkelighed i en ubestemt mellemtilstand, før vi stiller vore spørgsmål. "Ikke før man begynder at stille et spørgsmål, får man noget." Vi lever i et "deltagermæssigt univers," foreslog Wheeler, som dukker frem fra samspillet mellem bevidsthed og fysisk virkelighed, de subjektive og objektive riger.
Hvad er så problemet ved at sige, at alting kommer ned til information, bits, svar på vore forespørgsler? For det første, som fysikeren Rolf Landauer holdt af at sige, er al information fysisk - dvs., al information er indeholdt i fysiske ting eller processer - men det betyder ikke at alle fysiske ting kan reduceres til information. Begrebet information giver ikke mening i fraværet af noget, der skal informeres - dvs., en bevidst observatør som er i stand til valg, eller med fri vilje (beklager, jeg kan ikke gøre for det, fri vilje er en besættelse). Hvis alle mennesker i verden forsvandt imorgen, ville al informationen også forsvinde. Mangel på sind at overraske og ændre, bøger og fjernsyn og computere ville være ligeså dumme som træstuppe og sten. Denne kendsgerning kan synes knusende indlysende, men den forekommer at blive overset af mange informationsenthusiaster.
Ideen, at sind er ligeså fundamentalt som stoffet - hvilket Wheeler's "deltagermæssige univers" ide betyder - modsiges også af hverdagens oplevelser. Stof kan klart eksistere uden sind, men hvor ser vi sind eksistere uden stof? Skyd en mand gennem hjertet og hans sind forsvinder, men hans stof varer ved. Så vidt vi ved eksisterer information - indeholdt i ting som poesi, hiphop musik og mobiltelefon billeder fra Libyen - kun her på Jorden og intet andet sted i universet. Bang'ede Big Bang, hvis der ikke var nogen til at høre det? Tja, her er vi, så jeg gætter på det gjorde (og at sige, at Gud lyttede, er snyd).
En del af mig ville elske at tro at bevidsthed ikke er et tilfældigt biprodukt af det fysiske rige, men i en eller anden forstand er virkelighedens primære mål. Uden os til at tænke over det giver universet ingen mening; endnu værre, det er kedeligt. Men den stædige del af mig ser ideer som "den fra bit" som den slags tåget, narcisistiske mystik, som videnskaben antages at hjælpe os med at overkomme.
Billede: WIiki Commons
Fra Why information can’t be the basis of reality, scientificamerican.com
Information i det holografiske univers
|
