Arthur C. Clarke, 1917-2008

ems.gif

 

AW_03_24_2008_1259_L.jpg

 

Rumvisionæren og forfatteren Arthur C. Clarke døde 19. marts på Apollo Hospital i hans adopterede hjemland Sri Lanka af komplikationer med åndedrættet efter kort sygdom. Han blev 90.

       Clarke har æren af at foreslå begrebet geostationær satellitkommunikation i en artikel fra oktober 1945 for Wireless World magasinet. Han forestillede sig, at tre "rumstationer" i geostationært kredsløb kunne videresende kommunikation rundt om kloden. Skønt han skrev, at nogle måske kunne betragte hans ide som "for vidtløftig til at blive taget alvorligt," blev den første geostationære telekommunikationssatellit, Syncom 3, opsendt kun 19 år efter.

       I 1954 foreslog Clarke at bruge satelliter til meteorologi og i de senere år var han fortaler for at bruge rumelevatorer som en billig måde at sende last i kredsløb.

       Clarke blev født i en landmandsfamilie i Somerset, England i 1917 og udviklede tidligt en interesse for rummet. Han flyttede til London i 1936, hvor han sluttede sig til British Interplanetary Society og begyndte at skrive science fiction. Under anden verdenskrig var han radarspecialist i Royal Air Force og spillede en ledende rolle i udviklingen af det første radarudstyr til at tale fly ned. Han fortsatte med at skrive mere end 100 bøger. Hans mest indflydelsesrige arbejde var hans samarbejde med instruktøren Stanley Kubrick om den skelsættende film fra 1968: A Space Odyssey (Rumrejsen 2001), som var baseret på Clarkes novelle fra 1948 The Sentinel.

 

hrblack.gif

Fra: Aviation Week & Space Technology, 24. Marts, 2008.

hrblack.gif

 

Index